Jeg overlevede weekenden med 4 (FIRE!!) børn!

Det kan godt være, at jeg på min insta story (@lillemorblog) har gjort lige lovlig meget grin med det faktum, at jeg i denne weekend fra lørdag til søndag, skulle være alene med fire børn. Jeg havde nemlig lovet at passe Fyrstenogfruens to børn, så de kunne komme ud og boltre sig i hvidvin og andre voksne mennesker. Lillefar er heller ikke hjemme, for ham har jeg sendt til Sverige med nogle venner og en masse øl. Sandheden er dog,...

Forbrydelse betaler sig (åbenbart ikke for Lillemor)

Som nogle af jer måske ved, så har jeg jo en kriminel fortid, når det kommer til hønsehuse. Altså at bryde ind i dem. En god grillaften, med lidt for mange grill pølser (læs: lidt for meget vin 🍷), drev sidste sommer naboerne, Lillefar og jeg selv ud i endnu en overtrædelse af hønsehus-loven. For Fyrstenogfruen havde jo fået hønsehus. Med dertilhørende høns. Vi kogte et æg, Lillefar sleb stregkoden af ægget og i bedste Ninja stil, brød vi ind...

Husk nu at tage på date med din mand!!

Jeg sidder i skrivende stund i fodenden af en fremmed børneseng og holder to sæt børnefødder i min ene hånd og aer dem stille, mens søvnen netop har overtaget de små børne kroppe. Jeg har netop lavet måske verdens dårligste imitation på Bamse og Kyllings stemmer, mens jeg læste en bog op med selv samme karakterer. Jeg forsøgte derefter at redde den hjem, med en “Solen Er Så Rød Mor” godnatsang, men enten var min “skønsang” så røv syg, at...

Når nu man ikke selv har nogen stil, må man jo stjæle andres!

Dengang jeg blev født var der en Gud foroven, der glemte at velsigne mig, med en ret vigtig vugge-gave. Hun glemte nemlig at give mig dét der “hygge-gen”. Hun glemte at give mig en super fed stil, som jeg kunne udsmykke hjemmet med. Ja, faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at min stil er ikke-eksisterende. Rent stil-mæssigt er jeg nemlig lige så forskellig som Dansk Folkparti og Enhedslisten er. Den ene dag vil jeg have fuldstændig klare, blanke, hvide...

“Fyrsten og Fruen” Tysk pornografi eller overskudsmor?

Engang gik jeg en tur med vores lille, tykke, pruttende og meget dame-glade engelske bulldog Børge. Jeg gik forbi et hus i nærheden. Et lille, småskævt, rødt og grønt, bondegårds-agtigt hus. Et hus der virkelig skillede sig ud fra mængden. Jeg havde gået forbi der flere gange og tænkte altid for mig selv: Gad vide hvem der bor i sådan et hus? En dag, da jeg atter passerede husets fortorv med Børge, det kødædende bæst, stod der en kvinde og...