En jordemoder går i fødsel vol. 2
Jeg får sådan lidt murren i maven en sen onsdag aften i marts 2014. Skide fedt tænker jeg! Nu sker der snart noget. Saftsuseme også på tide, termin var for 4 dage siden!! Lillefar og jeg sidder og ser film. Jeg beslutter mig for ikke at sige noget, for at undgå eventuelle kommende-far-går-i-panik-og-vil-begynde-at-desinficere-puslebord-m.v-reaktioner. Han skuler dog til mig fra den anden ende af sofaen. Jeg får en lidt grim plukkeve samtidig, men prøver at lades som ingenting, mens jeg smiler tilbage – hensigten var at kaste et vaskeægte Colgate-smil til ham, men kan godt mærke at det mest af alt ligner “Shrek-har-røget-en-ordentlig-bønne-grimasse” Han siger: “Du har veer….!!?” Jeg prøver at snige mig udenom spørgsmålet, men han opdager åbenbart at mine fingernegle borer sig ned i låret på ham. Anyways, går i seng tidligt, så jeg er frisk til eventuelle rigtige veer den kommende nat. Kl. 7 vågner jeg uden så meget som en lillebitte vandafang. Hvad fanden er nu det for noget? Hallo livmoder, gør nu dit job! Hvor svært kan det være? Jeg vælger at straffe mig selv og min efterhånden stigende fedtprocent med Ben&Jerrys is (så kan den lære det kan den, mwuahaahaaaarh) i frederiksberg centeret med svigermor. Men pludselig, ved en 15-tiden, lige som jeg er ved at hugge tænderne i chokolate fudge brownie iskugken (…….tror lige jeg savlede lidt ned i tastaturet?), kommer veerne igen. Og de har åbenbart tænkt sig at blive. De næste timer tager de stille og roligt til. Os jordemødre har jo det privilege, at vi kan lave nogle ‘lokums-aftaler’ med en jordemoder veninde, som så vil bistå fødslen. Det er jo trods alt ikke alle man indvilliger i sit allerhelligste! Jeg tænkte denne gang: “vi tager den sku helt au naturale”. Vi snakker massage, akupunktur, varmt vand og berøring. Hvad bedre smertelindring findes der? Nå ja, måske lige en kold tuborg. På flaske vel at mærke!! Det var omtrent det eneste jeg havde lyst til, da jeg fødte første gang. Så den dag der var to streger på graviditets testen, susede jeg til nærmeste købmand og købte en Tuborg. Den og jeg har i laaang tid udvekslet lange kærlige blikke, for hver gang køleskabet blev åbnet.
Blandt kollegaerne på fødegangen var det blevet lidt en joke – de vidste godt at jeg ville blæse på al etik og moral ift alkoholindtag på fødestuen. Anyhow, jeg havde aftalt med en jordemoder veninde at hun skulle gribe afkommet. Tina Winther er den måske mest økologiske jordemoder jeg kender – det er i øvrigt hende der blandt andre underviser til det populære fødselsforberedelse I garanteret har hørt om, der hedder Mamaprofylax! Mega godt til både mor og far. Tjek det lige ud! – Men hov, hvad var det nu hun havde sagt: “fød på alle tidspunkter, bare ikke torsdag eftermiddag/aften”, hvor hun underviser i Mamaprofylax. PIS!!! Viseren tikkede hen på kl 18. Og det var torsdag! FOR HELVEDE LIVMODER!!? ALLE DAGE UNDTAGEN TORSDAG, hvor svært kan det være?? Jeg ringede til hende. Hun bad mig ligge helt stille og vente på hun kom kl. 21 ca. Jeg fortalte hende at veerne var helt stille og rolige. Lillefar var på vej op for at købe nogle pizzaer, så vi kunne få et godt, sundt og nærende måltid, inden jeg ramte den aktive fase, hvor fødslen for alvor ville være i gang…….30 minutter efter råber jeg med hawaii-ånde til lillefar at han skal MASSERE HÅRDERE på lænden! Veerne kommer som perler på en snor – måske med et interval på lige knap 2 minutter. Og det blir ved…og ved…og ved… Lillefar spørger om det er normalt? Jeg råber “det ved jeg sku da ikke!!!” (?). (Havde lidt glemt mit eget jordemodervirke…). Sørens… Kan ikke få fat på Tina. Vi beslutter at tage ud og blive undersøgt på hvidovre hospital. Spotter en jordemoder kollega der undersøgte mig ved min første fødsel. Hun kigger skræmt op på mig, da jeg i rask trav marcherer hen og med store øjne og dyb Darth Vader stemme siger: “undersøg mig!!!”. “Du er lige knap 2 cm åben” fremstammer hun.
Say WHAT?! It’s all comming back to me! Det var SÅDAN det føltes at have veer. Hvad helvede tænkte jeg på? Hvor dum har man lov at være, at gøre det her én gang til? Jeg chantede i mit hovede på repeat: “Veer er en god ting, der er ikke noget der hedder dårlige veer, det er en fantastisk kraft der suser gennem min krop (…)”. Men så var det lige jeg hørte mig selv sige til stakkels jordemoder kollega: “ved du hvad, jeg tager én for holdet….lad os lave det kejsersnit”. Jordemoderen grinte. Dobbelt op på pis!! Hun hoppede ikke på den. Og om lidt kommer øko-Tina. Nej nej nej, hvad har jeg gjort!? Hende får jeg jo aldrig lokket et kejsersnit eller en epidural blokade ud af. Det her gør jo meget mere ondt, end når alle andre kvinder har veer…….(?).
Det bankede på døren. Pludselig stod hun der – Tina. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Men så var det hun lagde en hånd på mig. Hov…hvad skete der? Veerne blev pludselig mere udholdelige! Hendes stemme var som at høre englene synge. Hun guidede mig gennem veerne på aller bedste vis. Før jeg vidste af det, lå jeg og flød i et kar med dejlig varmt vand og mine to elskede: Lillefar og Tuborg. Der var helt stille. Jeg blev 7 cm åben. Jeg blev 9 cm åben. Man kunne se hovedet. Jeg blev guidet igennem hver eneste ve. Jeg tænkte: “jeg kan godt det her – nu er der én ve mindre. Snart er det ovre”. Jeg kunne mærke at jeg bød hver enkelt ve velkommen i mit sind, i stedet for at råbe af den mentalt, allerede inden den kom. Sikken forskel det gjorde! Jeg hørte Lillefar og Tina aftale, at han skulle tage imod baby. Og så skete det. Ud kom verdens lækreste lille hankønsvæsen, der på vej op til vandets overflade, kiggede mig i øjnene. Så blev man lige mor for anden gang. Vildt!
Okay, jeg skal ikke sidder her og opfordre nogen som helst til at indtage hverken øl, long islands eller andet under fødslen. Vi er alle forskellige. Nogle har røgelses pinde og yoga musik med på fødestuen, andre råber på epidural blokader med det samme. Og jeg – ja, jeg skulle bare have en øl.
Står du og skal føde? Så vil mit bedste råd være, at forsøge dig med smertelindring i den milde ende og derefter tale med jordemoderen om, hvilke muligheder der er. Massage og vand kan rent faktisk have bedre virkning end en epiduralblokade. Og tro det eller lad vær’ men en simpel ting som vejrtrækning, er faktisk den ALLER vigtigste smertelindring. Derfor er det en fantastisk ting at gå til noget fødselsforberedelse, så du er så godt rustet som muligt til fødslen.
Tjek evt. www.mamaprofylax.dk
Kh Lillemor
Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
Min hjemmeside, FACEBOOK eller Bloglovin’
Fantastisk historie lillemor:)! Glæder mig til flere gode af sin slags- så kan de ikke fortælles bedre!
Jubiii for din blog!