“Du må ikke komme med til min (datters!) fødselsdag!”
Man skulle lidt tro, at dét der med at sige ting som “Du må ikke komme med til min fødselsdag”. Eller: “Så må du bare ikke komme hjem og lege hos mig” og lignende, var forbeholdt småbørn ik’? Det er desværre ikke tilfældet…
Min søde lille niece på 6 år, startede i folkeskole i sensommeren. Det må i grunden være ret hårdt, at blive taget ud af børnehavens trygge rammer og derefter blive kastet ud i en hel ny verden med nye ansigter, nye krav og en hel anden dagsorden, end den man er vant til. For når man er 6 år, så VED man jo i grunden ikke, hvad der venter én. Man syntes vel bare, at det er lidt sejt at have en skoletaske og et penalhus. Men ud over de almene fag er det også en alder, hvor man skal lære at socialisere og endvidere respektere og acceptere de forskelligheder, der er blandt os alle i nutidens Danmark. – troede jeg.
For pludselig er der en situation i niecens klasse, hvor et pigebarn har fødselsdag og forældrene kun inviterer 95% af klassens piger. Undskyld mig…men hvad FANDEN er nu dét for noget? Ved et forældremøde blev emnet taget op og lærerne opfordrede (naturligvis!) forældrene til, at invitere enten alle pigerne, alle drengene, eller HELE klassen. Så ingen følte sig uden for. Meeen det var bare ikke lige alle forældrene, der var enige i dette. For “Hvis deres barn ikke havde lyst til at have ‘Sofie’ med, hvorfor skulle hun så inviteres?”. Sorry, men fatter det simpelthen ikke?! Hvad er det for et signal at sende? Både til sit eget barn og til det barn, der ikke bliver inviteret? Nuvel, man kan ikke holde lige meget af alle. For vi ER jo forskellige…men come on…i 0. klasse? Der ved børnene da ikke bedre? De kan jo for fanden da ikke engang trække 5 fra 20! Den slags ‘mobning’ (for ja, det er sku lige akkurat hvad det er!!), skal nok møde dem, når de rammer de større klasser. Og der kan det, for forældrene, være svært at bestemme/sætte en dagsorden. Men for helvede…I 0. KLASSE??! Kom nu ind i kampen forældre!
Hvis man signalerer til sit barn i den alder, at det er okay at holde ‘Sofie’ uden for, fordi hun jo “også er lidt anderledes”, så lærer man ikke kun sit barn, at det er okay at holde andre uden for. Men man signalerer da også til sit barn, at barnet selv bliver nødt til at være af en bestemt afstøbning, for at blive accepteret. Og det udstødte barn…Jesus! Forestil jer, hvordan det lille menneske vil have det. Vil føle. FØLE.
Jeg, som forælder, anser det som en yderst vigtig opgave, at lære mit barn at være empatisk og mangfoldig. Faktisk er det noget af det vigtigste for mig at lære mine børn. Næstekærlighed.
Forældrene måtte samle et trivselsudvalg, der måtte træffe en beslutning (??).
“Velkommen til 0. klasse”
Kh Lillemor
Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
Min hjemmeside, FACEBOOK, Instagram eller Bloglovin’
Stærkt Nana!! Det er nemlig så sørgeligt, at forældrene skal diktere sådan noget. Lad dog børnene eksperimentere selv!