Hvem er DU?
Mit navn er Tina. Jeg er 31 år. Jeg er har været kæreste med Lillefar i snart 8 år og sammen har vi to børn. Kummefryseren på 4 år og Mandlen på 1 1/2 år. Vi bor i et dejligt hus på Vestegnen. Til hverdag arbejder jeg som jordemoder og bruger hver en kærkommen mulighed, for at drikke rødvin og spise slik. Dog på et jeg-har-ikke-behov-for-professionel-hjælp-niveau. Jeg snakker meget, har en middelmådig-til-dårlig-humor (hvilket du nok allerede HAR luret, hvis du er fast læser her på bloggen) og er i øvrigt en stædig og temperamentsfuld madamme. Jeg har en masse gode veninder som jeg elsker at være sammen med – og sjovt nok er de, meget modsat mig, akademikere stort set hele bundet. Lillefar spurgte engang hvorfor jeg ikke havde en hobby. Han mener åbenbart ikke at det er en hobby at se The Kardashians (mænd!!?). Og så var det at jeg kastede mig ud i den her blogger-hobby, som netop har fejret ét års fødselsdag.
Det var så lidt om mig…men nu kommer det spændende.
Hvem er DU?
Jeg blev faktisk inspireret af min gode blogger-kollega Iværksættermor til dette indlæg. Hun spurgte nemlig også sine læsere i det her indlæg, hvem de var og det er jo ret sjovt at læse lidt om jer! Jeg vil da gerne vide, hvem der læser med på den her blog. Hvad du er for én, om du selv har børn, hvad du arbejder med, hvor lang tid du har læst med, hvilket indlæg du bedst har kunnet lide, hvordan du fandt frem til min blog eller lign. Og evt. om du har nogle spørgsmål til mig måske?
Det er lidt med rystende hånd, at jeg udgiver det her indlæg. For hvad hvis ingen svarer? Det bliver lidt akavet. (Okay, jeg ved at min svigermor svarer!) Som hvis man prøver at give én et knus, men møder en hånd i stedet. Så se lidt det her som en slags high-five – don’t leave it hanging!!
Og pppssst….det er lige nedenfor her du skal skrive! Dér er der et kommentarfelt til selve bloggen 🙂
Kærlig hilsen
Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:
Jeg hedder Christina. Jeg er 28 år gammel, og har været sammen med min mand i 14 år til juni (og gift siden 2012). Sammen har vi et barn J. på snart 2 1/2 og en mere på vej, med ankomst i feb. 2016. Jeg læser til SSA (ligenu dog sygemeldt pga graviditet) min drøm er at læse til sygeplejerske når jeg engang har fået (alle) de børn jeg skal have.
Jeg elsker slik og søde sager, og spiser alt jeg kan få fingrene i…
Vil gerne være mere krativ end jeg er nu og elsker at kreere skønne ting sammen med min datter.
Jeg er et socialt menneske, men syntes selv jg ser mine venner og veninder for lidt. (Mon de syntes det samme??!!)
Det var lidt om mig… mvh Christina.