Inspiration til (dit?) børneværelse #1

Mobning, bloggere, mundorgasme og flyvende amme-indlæg

2016-03-08 07.23.55

For en god ordens skyld: På billedet ovenfor er der fra venstre: MIG (wuhuu!), Iværksættermor, FrøkenOverspringshandling, Tvillingernesmor, Meyermor (JA vi ligner hinanden, NEJ vi er ikke tvillinger), Lilletutogmor og DeNormaleOg må jeg lige tilføje…sidder du der ude…og er mor…og overvejer at oprette en blog…så drop lige ordet “mor” ik’? Der danner sig li’som et mønster af en art!


Da jeg i november 2014 fik taget min blogger-mødom og for første gang begyndte at skrible, med mine fede fingre på tastaturet, havde jeg ingen anelse om, at jeg i dag ville have oplevet SÅ mange blog-relaterede ting! Fede events, nye blog-BFF’s, nominering som sjoveste blogger samt at være til kæmpe blogger-galla-fest! For dig der sidder der ude og måske “kun” (ja ja, bevares bevares!) læser med her på domænet, så virker det måske som en lidt mærkelig verden, den dér blogger-verden…med nogle mærkelige mennesker. Og det er det også!! Men jeg kan så juble over, at jeg har fundet ligesindede skide tossede mennesker (SHOUT-OUT: SAMMEN ER VI STÆRKEST!). Men i virkeligheden er det sikkert ikke en dyt anderledes, end hvis nogle går til line-dancing eller så småt er ved at erhverve sig det sorte bælte i perleplade-lægning. En hobby er vel en hobby.

KOM NU TIL SAGEN LILLEMOR!!

(Ja ja, slap dog af!)

Nå, men den der frase “Vi skal da også drikke kaffe snaaaaart!” er blevet kastet efter mig et par gange, af nogle andre seje mor-bloggere. Og før jeg vidste af det, tog de (sgu) sig selv på ordet og inviterede på date. Så jeg endte hjemme hos Tregodegrunde sammen med Karmamilli. Og nu skal jeg fortælle dig noget…de to trunter er i ondskabeligt ledtog med Fyrsten&Fruen og Iværksættermor. De fire trunter mobber mig – sgu! Okay det er lidt for sjov og kærligt ment (tror jeg!) Det startede egentlig i kommentarfeltet på det her indlæg, se lidt af korrespondencen her:

ABM_1457417867ABM_1457410277

Siden hen fortsatte joken (og mobberiet!) i en privat Instagram mail-korrespondence og lever fortsat i bedste velgående. Og jeg har ikke været den samme siden…mit sind er knækket. Jeg giver dem en røvfuld en dag, det er eneste udvej.

Nå, men kaffedaten var overordentlig hyggelig. Og jeg bagte min verdenskendte kage: Mundorgasme, som du i øvrigt kan finde opskriften på HER. The former Mortilto, som nu deler alias med sit EGET navn og nu blot går under (blogger-) navnet Cana, kom også trissende og fik en mundorgasme…som man siger. Jeg lagde denne video op på Instagram hvor jeg skrev: Lillemor bliver pt (meget kærligt) mobbet bandt bloggerne @ivaerksaettermor @fyrstenogfruen @ceciliestregodegrunde og @karmamilli. Joken er: HVEM HELVEDE ER LILLEMOR? HENDE HAR VI ALDRIG HØRT OM. LILLEMOR HVEM?? Nu er jeg sammen med 2/4 af mobbe-slænget. Og nu har jeg bagt dem en kage, der får dem til at lukke røven og huske Lillemor for ALTID. MWUAHAHAHAAARH

Og pludselig har de ændret karakter…og været MEGET søde. Det er åbenbart bare kage der skal til! Men okay…jeg kan også købes for kage.

Senere på ugen var jeg sammen med en masse andre bloggere (se øverste billede!) til Hardy’s vin event på papirøen – og indsæt så lige selv mega-overrasket-emoji-der-udstråler-forvirring-over-at-jeg-kun-bliver-inviteret-til-alkohol-events? Poster jeg mon for mange vin-billeder på min Instagram profil? Og får jeg nu kommunen på nakken, fordi jeg tager ud og drikker vin kl. 12 en hverdag og i øvrigt er mor? (Come on…du havde også gjort det!) Men det var åndssvagt hyggeligt. De søde mennesker fra Hardy’s lærte os lidt om deres app, som kan matche mad og vin. Man kan fx søge på stegt kylling (og alt andet kød!) – så fortæller appen dig, hvilken drue der passer bedst til lige præcis den ret. Rimelig smart for sådan en som jeg, der serverer rød Cabernet Sauvignon til…ja ALT. Kylling, fisk, røde bøffer, kellog’s cornflakes. You name it! Så fra nu af vil jeg være lidt mere tjekket og prøve at få tingene til at passe sammen. Appen findes ikke til android endnu, men har du en iPhone kan du søge i appstore på: Hardy’s wineguide. Vi fik ud over mad og vin, en dejlig goodie-bag med os hjem med god vin. Og derfor er reglerne så, at jeg lige skal nævne de gyldne ord: Dette er sponsoreret! Og Iværksættermor var med – som jeg jo må indrømme er helt fantastisk sød, selvom hun mobber. By the way: Iværksætter! Det er da ret sejt. Hun kaster i øvrigt om sig med iværksætter råd på bloggen (og sjove mor-anekdoter), hvis du skulle have lyst!

Ugen sluttede med et besøg af FyrstenogFruen som vitterligt kun bor 150 meter fra mig! Og jeg har ALDRIG mødt hende før, om end jeg har gået og luret ind af vinduerne adskillige gange, når jeg er gået forbi hendes hus. (Er det lidt mærkeligt? Bør jeg stoppe med det?) Med sig under armen havde hun en pakke Bearnaise sovs (og nåhr ja en baby). Bare lige sådan som en slags blomst (altså Bearnaise sovsen, ikke babyen)! Og DÉT mine damer og herrer. Det er sgu’da noget os vestegnsmødre forstår! Jeg serverede hende Et Stykke Med Lillemor som er en opskrift på en kage, jeg meget snart smider ud her på bloggen 😉 Hendes umiddelbare reaktion fik jeg dog fotodokumenteret her:

20160307_125733

Og JA det er et amme-indlæg der titter frem! Og derfor er jeg pjattet med hende! Intet filter og absolut hylende morsom. Aldrig har jeg måtte skifte så mange bind (tak TENA – and fuck-you-very-much knibeøvelser) på fire timer.

Men hey fortæl mig lige…I har da hørt om hende dersens Lillemor ik’? Eller hva’? Jeg kunne godt bruge nogle virtuelle skulderklap!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

20 kommentarer

  • Nok om Lillemor! Hvem er hende med ammeindlægget? Hun virker vildt spændende! Og flot! Aldrig har jeg set nogen bære efterfødselsdunk og ammeindlæg med så meget ynde;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Pfh, hun er røvkedelig Elisabeth. Du går IKKE glip af noget. Jeg synes IKKE hun er sjov. Og jeg ville IKKE ønske at jeg havde skrevet nogle af hendes indlæg. Og jeg ville IKKE ønske, at jeg havde en lige så flot numse som hende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du ved, at vi elsker dig. Også når du ikke bager kage. Men mest når du gør 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha TAK 🙂 Og jeg er (sgu) også pjattet med jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Connie

    Vi VED hvem du er og dine blog indlæg er ikke til at undvære, når man har læst med første gang 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo… Lillemor??? Hende husker svagt. Det var hende, der gav mig min første mundorgasme. Eller prøvede på. Det var en lidt tør fornøjelse. Hun gav mig også en mumsfilibaba på et tidspunkt, men det endte lidt sort.Og morgenbolleri har ikke været det samme siden.

    (Spørgsmålet er, om man på nogen mulig måde kan være dårligere i et køkken end lillemor?)

    P.s. Men lillefar!! Ham husker jeg! Det er ham med de herresjove tegninger og handygenet, som bygger walk in closet. HAM glemmer man ikke lige foreløbig.

    I øvrigt kender jeg ingen af de nævnte øvrige morbloggere (bekæmp mobning med mobning?).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha 🙂 TØR FORNØJELSE?! Så har du sgu givet den for længe i ovnen. Det er en ommer! Og nej, jeg tror man skal have en diagnose af en art, for at være dårligere i et køkken end mig. Og Lillefar er stolt som en pave, når han får så flotte komplimenter 🙂 Og jeg er helt med på mobning mod mobning! Jeg lover dig dog, at de er et besøg værd 😉 (Men sig det ikke til dem)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er meget muligt, at det har været en anden wannabe mundorgasme, der var for tør. Jeg sover ikke så godt om natten, min hukommelse er seriøst medtaget (a.k.a. den berømte og berygtede ammehjerne. Stadig en undskyldning selvom hun for længst er fyldt et år,ik’). Hvis du siger, man ikke kan fucke den op, så kan man jo ikke det. Og lillefar har bare at være stolt. I øvrigt kender jeg i hvert fald overhovedet ingen af de nævnte morbloggere. Ingen! Jeg siger det lige igen. INGEN! Der er KUN dig lillemor! 😉 (Og ja, jeg sidder klar ved computeren hele dagen og venter på, at du svarer på kommentarer. Jeg skal ikke noget andet. Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvad det er.)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha ha Dia (og mega utjekket først at svare to dage efter så!!). Mundorgasmen må IKKE være tør. Det er en ommer. Husk at tjekke med en kniv/trædims om der sidder dej på kagen efter noget tid. Der må gerne sidde en smule, den bager jo stadig lidt færdig, efter den er taget ud. Og kender i øvrigt alt til ammehjernen 🙂 Og jeg kender sgu heller INGEN af de øvrigt mor-bloggere 😉 De er røvkedelige!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg VED hvem Lillemor er – thi jeg stødte på hende i fuldt vigør på en unavngiven fødegang i en unavngiven provinsby på sydsjælland.
    Jeg håber aldrig, at jeg glemmer anekdoten om et vist kejsersnit og en lille forglemmelse i den forbindelse. Jeg elskede det – og gør det sgu stadig! Jeg synes du skal stikke de der mor-koner ti klask med en frossen porre. Så kan det være de for alvor får øjnene op for dine sande talenter…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha MIA!! JEG VED OGSÅ HVEM DU ER 🙂 Og bare rolig, jeg tror ALDRIG NOGENSINDE at hverken operationsgangen, fødegangen eller bare provinsbyen generelt, glemmer Lillemors navlestrengsepisode! Og god idé med en frossen porre i øvrigt! Tak for tip 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • JegVedHvemDuErHvisDuByderPåEnMundorgasme

    Glæder mig til at se dig live ❤️ Pik pik og Sweet dreams

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Jeg LOVER jeg inviterer på en mundorgasme en dag!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du kan tro jeg ved hvem du er! Jeg kender dig ikke, men jeg er vild med dig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hvor er du bare skide sød 🙂 TAK! Du kan tro at jeg bliver glad for sådanne beskeder. Kh Lillemor

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hej Lillemor. Jeg ELSKER din blog! Så du får en masse anerkendelse og skulderklap herfra. Fortsæt det gode arbejde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lillemor? Jeg kender kun pomfrit-mor.. -men hun er til gengæld hylende morsom😜

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til (dit?) børneværelse #1