Skal børn vokse op i byen…? Eller på landet…?
Eller i forstaden?
Eller…?
Og hvad er bedst…lejlighed eller hus?
…
Forleden dag kørte jeg rundt inde i København på min gamle rustne cykel, med en solstråle på næsen og en mild vind i håret. Jeg kørte i indre by langs Kongens have, derefter ned langs søerne og endte på Frederiksberg. Jeg kørte forbi vores gamle baggårdshus, hvor jeg i sin tid forelskede mig i ham dersens Lillefar. Jeg snusede alle indtryk til mig; Café livet. Menneskemængden. Bylivet. Den stemning der er i byen, som man egentlig ikke rigtig kan forklare. Men jeg bliver altså lidt glad i låget af den alligevel.
For fem år siden da vi ventede vores første barn, gjorde Lillefar og jeg os mange tanker om, hvor vi i fremtiden skulle huse vores lille familie. Hvor vi skulle skabe os en tilværelse i mange mange år fremover. Ja, måske ligefrem resten af livet?
Men hvordan træffer man lige sådan et valg?
Lillefar er vokset op på Frederiksberg. Jeg er vokset op i Vanløse. Og lad os nu bare kalde en spade for en spade! I mine teenage år i Vanløse (og omegn!) var det mere reglen end undtagelsen at fyrene eksempelvis, fræsede rundt på deres små knallerter, med en glimtende ørering i det ene øre, en kasket højt placeret på hovedet og et par Buff’s. Frederiksberg? Not so much. Faktisk var knallerten det foretrukne transportmiddel blandt teenagere (jeg er stadig imponeret over, hvor MANGE der rent faktisk kan sidde på sådan en tingest). Bevares, nu findes der mere rørstrømske områder end Vanløse, som i dag jo faktisk er et ret præferert (er det overhovedet et ord? Skidt, det lyder flot, vi beholder det) sted, at købe hus. Og jeg har på fornemmelsen at mange børnefamilier, der fortsat gerne vil være lidt tæt på Københavnstrup, søger netop denne bette forstad. Og jeg var ganske glad for at vokse op lige netop dér.
MEN
– Vi var altså fortsat meget i tvivl om, hvor vi skulle bo. Lillefar ville sjovt nok gerne VÆK fra byen og få noget ro. Og jeg var derimod faktisk ret pjattet med, at der lå caféer hist og pist og nød meget den stemning der var og det “sociale” i at bo i en by. Vi flakkede således mellem at kigge på store 5 værelses lejligheder på Nørrebro og små nybyggede rækkehuse i byer, hvorfra der kun kørte én bus i timen mod togstationer, der mest af alt husede regionaltoge. Så vi var vidt omkring! Og vi var ærlig talt pisse hamrende forvirrede. For det første ift. børnene. For HVOR og med HVEM vil man gerne have, at de skal vokse op? Og skal det være i lejlighed eller i hus? Gider man eksempelvis at gå og passe og pleje store, grønne arealer? Vi blev hurtigt enige om, at vi faktisk gerne ville kaste os ud i projekt-hus. Men tanken om en stor lækker lejlighed, til billigere penge, var også bare meget indbydende. Vi fandt ligeledes ud af, at det var rart at have byen sådan lidt tæt på. Så vi indskrænkede os til Vanløse, Rødovre, Hvidovre og Glostrup-ish.
Mine erfaringer:
- Kig på RIGELIGT med huse/lejligheder. Lad være med at fald pladask for det første og det bedste hjem. Sidstnævnte er ikke altid tilfældet. Og det er i øvrigt sikkert som Amen i kirken, at man sagtens kan overbevise sig selv og sin partner om, at det er det HELT rigtige hus, på trods af at man aldrig har sat sine ben i den by før, og at der i øvrigt er ca. 10 km til nærmeste skole og købmand OG at transporttiden til egen arbejdsplads er ca. halvanden time. Eller man hører sig selv sige: “Vores tre teenagebørn kan da sagtens dele ét værelse”. Nej de kan ej. Tænk dig om. Det er svært (eller dyrt!) at fortryde! Og det rigtige hjem findes til lige præcis DIG!
- Pr. kilometer du bevæger dig VÆK fra byen (i vores tilfælde København), falder hus-prisen ca. 500.000kr. For ca. samme “stand” hus. Det er altså værd at have med i overvejelserne! 5 minutters længere kørsel i bil, kan betyde både større og billigere hus.
- Hav koldt vand i blodet! Mange ejendomsmæglere kan OFTE få det til at lyde som om, at man skal slå til NUUUUUU hvis man overhovedet skal komme i nærheden af sådan et hus/lejlighed.
- Og prut
for helvede daom prisen. Prut til du skammer dig! Prut prut prut. Jeg har erfaret at mange ikke tør forhandle, men det kan man altså roligt gøre! Man SKAL gøre det. Det værste der kan ske er, at man får et nej. Det betyder jo IKKE at de er fornærmede og dermed ikke vil forhandle med dig! Vi kiggede på en del huse og nogle ejendomsmæglere var fuldstændig kølige i starten. Da vi så holdte lav profil i et par dage, blev vi overrendt med telefonopkald og gode tilbud. Ikke sagt at alle gør det – men vi oplevede 3-4 stykker, der var yderst samarbejdsvillige. Og et afslag på blot 100.000 kan betyde mellem 500-1000kr mere til jer selv om måneden. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at man skal SKAM-byde. Worst case scenario er, at de mod-byder. - Gør op med jer selv HVAD der er vigtigt for jer. Stilhed? Byliv? Lidt ekstra penge til rejser? Friheden i at have egen have?
- Sæt jer ikke for dyrt! Det er altså rigtig rart at have lidt penge at rutte med.
- Spørg FLERE banker hvad I kan låne for. Vores første bank sagde vi kunne låne 950.000 (tak siger jeg bare!). Anden bank sagde 2.500.000. En lidt anden prisklasse. Og vi sidder altså fint i det i dag og har begge fuldstændig standart-indkomster.
- Forelsk dig ikke i de billeder du ser på diverse bolig-sider. Der kan manipuleres så ekstremt meget med billederne. Jeg er eksempelvis imponeret over, hvordan man kan skjule at naboen er en togstation, samt at der er en motorvej i baghaven. Very impressive og skulderklap til fotografen! Så kør ud og kig på den vej hvor lejlighed/hus ligger på. Og snus rundt i nærområdet, inden I aftaler videre med ejendomsmægler. Byen og nærområdet er ligeledes meget vigtig at have med i sine overvejelser, når man køber nyt hjem.
I går var det præcis fire år siden, at vi fik nøglerne til vores hus. Og på trods af at de eneste grønne fingre jeg har, er når jeg har haft fingrene for langt nede i M&M’s skålen OG at jeg ikke rigtig er den store rengøringsfreak, så er vi alligevel endt i et hus på +150 m2 MED have i Hvidovre. Helt perfekt! Og vi har ikke fortrudt ét sekund (selvom der godt kan gå lige lovlig meget “vestegnen” i den). Faktisk er vi ret overbeviste om, at det er her vi altid skal bo. Og jeg er faktisk ret glad for, at her er stille når vi åbner vinduerne. Og endnu mere glad for, at jeg blot kan hoppe op på jern-hesten og der så max er 10 km ind til indre by. Så der er lidt af det hele.
For os i hvert fald 🙂
Har du nogle gode råd til overvejelser af hus/lejligheds-køb du vil tilføje til min liste? Hvad gjorde du selv af overvejelser, inden du var med til at købe dit hjem? Har du fortrudt…? Og er du by-menneske eller knallert- forstads-menneske? Og havde du børnene meget med i overvejelserne, inden du købte hus/lejlighed?
Følg med i Lillemors univers her:
Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog
Min kæreste og jeg har købt hus i Køge.. Jeg er fra “landet”, han er fra byen. Vi blev enige om, at Køge har den der hyggelige købstads-feeling og når den dersens nye togbane er bygget færdig om et par år eller tre, så har vi 1 km til stationen og så 18 minutter til Kbh H. Dét kan vi godt li’. Plus, at vi har fået 215 kvm for nærmest ingen penge (altså… Alt er relativt, ikke?).