“Hvordan slår man op med en veninde?” Dilemma #5
Endnu engang TAK fordi I er så seje – I er rigtig flinke til at kommentere og hjælpe de madammer, der skriver til mig med dilemmaer! Nu er det jo ikke så mange “dilemmaer” der har været postet (endnu). Men flere gange har de her dilemma-indlæg ligget på top 10 over “mest kommenterede” indlæg på Bloggers Delight’s hjemmeside. Så TAK til jer for at hjælpe 🙂 Og husk nu: hvis du selv har et dilemma du søger svar på, så tøv ikke med at smid et spørgsmål af sted i min retning. Så er jeg sikker på, at der sidder en masse og gerne vil komme med deres besyv 🙂
Send på min mail: jordemodertina@gmail.com eller som besked på Instagram eller på Facebook.
Sidste dilemma: “Hvad skal min søn kalde mormor og morfars kærester?” fik en masse gode kommentarer med på vejen. Pernille har siden hen skrevet dette til mig:
Hej Lillemor!
Hej Lillemor!
Jeg har et dilemma til dig og alle de kloge mennesker der læser med på din blog!
Jeg har igennem flere år sunget i et kor, og vi er flere piger som ses privat og det er jeg glad for. MEN! Én af pigerne er bare sådan en der suger al energien ud af mig. Hun bliver ved med at invitere til kaffe, på café osv, men når vi sidder der, er det eneste vi taler om: koret, koret og koret. Vi har efterhånden haft den samme samtale 100 gange og jeg er egentlig ret træt af det. Vi har ikke andet end koret tilfælles og når jeg prøver at dreje samtalen ind på noget andet, går den i stå eller også trækker hun den tilbage til koret! Hun er sådan et menneske der fylder rigtig meget. Hun taler enormt højt og har ikke rigtig nogen situationsfornemmelse. Forleden så jeg hende i byen og GEMTE mig, fordi jeg ikke orkede at forholde mig til hende!
Jeg har flere gange overvejet at stoppe i koret, bl.a pga. hende. Men jeg kan godt lide at synge og de andre piger er skønne at være sammen med.
Hvad skal jeg gøre? Hvordan ”slår man op” med en veninde?
Mvh Kat
Av av av…Den er ret svær. Først vil jeg (personligt) sige: Det er jo ingen skam IKKE at bryde sig om nogle. Vi er jo (og heldigvis for det da!) alle forskellige. Dét der er svært er, når man først HAR lukke top for “vi-er-så-tæt-at-vi-sagtens-kan-mødes-og-drikke-kaffe” slusen og så bagefter trækker i land. Fordi det jo unægtelig vil såre den anden. Men et eller andet sted: sådan er livet vel. Nogle gange løber venskaber ud i sandet, andre gange er man simpelt hen NØDT til at “slå op”. Jeg har faktisk selv prøvet det én enkelt gang; at slå op med en veninde. Og der var jeg egentlig bare ærlig. Jeg tænker at det trods alt er bedre at være ærlig, end at mødes uden man egentlig har lysten til det. Men kan godt se, at det i dit tilfælde Kat, er mere problematisk, når nu I deler hobby og venindegruppe. MEN – når man mødes uden for sin hobby – er det så ikke netop dét man taler om? Dét der fælles har draget jer sammen som gruppe? Når jeg er sammen med mine jordemoder-veninder, snakker vi fx primært om fødsler. Når jeg er sammen med mødregruppen, er det primært børn. Jeg tænker i hvert fald, at det ville være ærgerligt hvis du droppede din hobby, blot fordi én af pigerne, ikke umiddelbart er den du har planlagt at holde fast i for altid og køre rullestolsræs med på plejehjemmet, når du bliver gammel.
Hvad siger I der ude? Har nogle af jer oplevet at “slå op” med en veninde? Og i så fald – hvordan gør man så lige dét? Mødes man eller sender man en sms? Hvis ikke I har – hvad er så den bedste måde at gøre det på, så man sårer den anden mindst muligt?
Eller hvad hvis det blot er én enkelt i en flok, som man ikke bryder sig så meget om – bider man det så i sig?
Svar gerne liiige her under 🙂 Og skulle man få lyst, kan man læse flere dilemmaer lige HER.
Følg med i Lillemors univers her:
Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog
Årh…jeg er blevet slået op med…en venindesnak endda sad til højbords(!) ved mit bryllup, og som jeg stadig savner. Jeg har endnu ikke fået at vide, hvorfor hun har “slået op”, men jeg ved, at jeg stadig er ked af det. Har forsøgt med breve og mails osv, men har aldrig fået noget at vide. DET gør ondt. Og jeg føler ikke, jeg kan komme videre, for tænk, hvis jeg gør samme fejl(!?) igen? Hellere være ærlig på den konstruktive måde, så veninde måske kan lære noget af det.