At skide på faste (forældre) rammer!

En meget lille Lillemor! 

---

Her til aften har vi været hos et vennepar og grille. Og med en 2-årig med under armen, sker der bare ét eller andet hos (de fleste) forældre. Bevares, jeg er sikker på, at nogle forældre er pisse seje og benhårde. Men JEG er ikke. Så snart klokken nærmer sig 19, begynder mit forælder-ur at tikke. “Nu nærmer vi os putte-tid”. “Nu overskrider vi puttetid”. “Mon han er til at putte her til aften?”. “Hvad hvis han sover længe i morgen – vil han så sove middagslur? Og vil han være til at putte i MORGEN aften? “.

Hold nu kæft Lillemor…og lev livet lidt.

Nogle gange tænker jeg tilbage på da JEG var barn. Der var sgu ikke så mange overvejelser. Ungerne blev slæbt med til fest og puttet i et ikke-økologisk-ej-heller-svanemærket-uldtæppe på en tilfældig sofa.

Living life on the edge!!

Og vi havde det godt. Vi overlevede.

Forældre i dag? Vi slæber som oftest rejseseng, et oppusteligt baby hospital og en halv BabySam med, hver gang vi forlader matriklen. Bare lige sån’ for en sikkerheds skyld. Og medbringer gerne 8 tætskrevne A4 sider med kyndig vejledning til, hvis – Gud forbyde det – børnene skulle ende i selskab, med et menneske, der ikke havde tilbragt minimum 250 timer i selskab med ens yngel.

Vi pakkede vores sager flere gange her til aften. For NU var det puttetid. Newsflash: Gu’ var det ej. Ungerne hyggede sig mega meget. JEG endte med at give slip. JEG endte med, at lade børnene have det pisse sjovt, SELV have set pisse sjovt og putte min 2-årige klokken 22.

Og DÉT mine damer og herrer…er altså meget rart engang imellem.

Hvorfor har vi så svært ved at give slip? Hvorfor læner vi os op af så faste rammer? Og Come on…jeg ved jeg ikke er den eneste (ik’?… Ik’?)

---

Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog