Ham der Lillefar… (#2)
Ja, altså bare rolig. Der kommer ikke sådan en lang føljeton om Lillefar. Vi satser på, at dette er sidste i rækken 🙂 Som jeg nævnte i det her indlæg (hvor jeg aller nådigst havde fået lov, at vise lidt billeder af ham og fortælle lidt om ham) så er han jo ret kreativ anlagt og det er også ham, der tegner tegninger til mine indlæg. Og jeg er pjattet med det! Så jeg tænkte, at jeg lige ville vise dig, mine favoritter af alle hans tegnigner. Men inden jeg viser dig dem, så vil jeg lige vise et maleri han er ved at lave af vores datter Kummefryseren (øverst). Han kan saftsuseme et eller andet med en pen!
Nå, men her er mine all time favorites:
Den her tegning griner jeg stadig meget af, fordi den PERFEKT viser, hvordan situationen egentlig foregik. Og så er jeg ret pjattet med, at han kan tage pis på sig selv, på den måde som han gør. For han troede VIRKELIG på, at han havde styr på situationen…det havde han så ikke. Og derfor endte vi i…ja, Sverige. Læs indlægget til tegningen HER.
Her synes jeg, at han ret godt har ramt det udtryk jeg faktisk havde, da jeg forsøgte at undvige emnet: “tissemand-kommer-ind-i-tissekone-og-så-kommer-der-en-baby-ud-af-maven-ni-måneder-senere”. Læs indlægget HER.
Lillefar og jeg har faktisk den aftale, at jeg blot sender ham mit blog-indlæg og så tegner han selv tegningerne til. Det er ikke mig der fortæller ham, hvordan de skal se ud. Så derfor griner jeg altid en smule, når han fx ender ud med en tegning som nedenstående. Læs indlægget der hører til HER.
Nogle tegninger bliver tegnet på få minutter. Andre tegninger bruger han mere tid på. Og da jeg eksempelvis nævnte Denzel Washington i et indlæg tænkte han: så prøver jeg da bare lige at tegne ham. Og jeg synes – ærligt – at det blev skide godt! Og passede meget godt til mit indlæg omkring: Når fremmede mænd piller på ens babser. Og JA – hanlighede fuldstændig Denzel, ham dér pat-griberen! Læs indlægget HER.
Og efter han læste mit indlæg om “Man ved man er blevet far når man…” (læs det HER) så synes jeg det var HYSTERISK morsomt, at han ramte så plet med den kvinde her. For come on, vi har da alle sammen prøvet – i fødselshormonernes rus – at være bare en lille smule jaloux, når manden kigger langt efter baywatch babes i fjernsynet…ik’?
Og den aller aller ALLER første tegning an tegnede var faktisk denne. Faktum er nemlig, at jeg i begyndelsen af min blogger karriere ikke ANEDE, at jeg ikke bare måtte nuppe billeder fra nær og fjern på nettet. Og eftersom vi jo havde besluttet, at vi ikke skulle bruge billeder af børnene her på bloggen, så spurgte jeg tilfældigt Lillefar, om ikke han kunne tegne en tegning til. Og det er siden hen blevet til RET mange tegninger. Læs indlægget “Det tror vores mænd vi laver, når vi er på barsel:” HER.
Jeg vil egentlig gerne høre hvad du synes? Gør tegningerne noget for dig? Eller er de ligegyldige? Ville det være federe med billeder til? Eller gør det noget specielt (og skiller sig lidt ud?) at det er tegninger?
KOM MED DET – JEG KA’ TA’ DET 🙂
Og hav så lige en overordentlig god søndag!
Følg med i Lillemors univers her:
Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog
Tegningerne er intet mindre end herlige – og det samme gælder i øvrigt dine tekster. Jeg har først for nylig “opdaget” din blog, men jeg er hurtigt blevet kæmpe fan 🙂