En honningkrukke, en ja-hat og en fuld blondine.

Hvad er det BEDSTE ved at være blogger egentlig?

20170330_140724

Der er rigtig mange der spørger mig, hvad der er det bedste ved at have en blog. Om det ikke var fedt da jeg fx var i VoresBørn? Eller da jeg fik én på opleveren, efter at have været i Go’Morgen Danmark? Eller bare generelt får en masse oplevelser med oven i hatten, fordi “Lillemor” har en form for “værdi” i nogle firmaers/PR bureauers øjne?

Og jo…det er alt sammen helt utrolig fedt, spændende, sjovt og slet slet ikke noget jeg havde regnet med, da jeg i sin tid startede bloggen op.

2016-07-09 21.23.28

Men det der ubetinget har betydet mest for mig, er når jeg får beskeder som ovenstående. Fra folk jeg ikke kender. Og som egentlig heller ikke kender mig. Men hvor jeg har gjort en forskel. Hvor Lillemor med den tossede humor, de skøre fortællinger har gjort en forskel. Jeg er simpelthen beæret helt ind i sjælen, når jeg får så hjertevarme beskeder. Og DÉT mine damer og herrer…havde jeg saftsuseme ikke regnet med, dengang jeg startede bloggen op.

At jeg kunne gøre en forskel på den måde. Det gør mig både glad og stolt helt ind i mit iskolde hjerte 😉 🙂

Så tak for jer. Tak for alle de søde beskeder hvor I skriver, at I kom til at sprøjte kaffen ud over computerskærmen på kontoret, fordi I lige i smug, ville læse et indlæg fra mig i arbejdstiden. Eller næsten kom til at tisse i bukserne i S-toget. Eller kom til at vække jeres børn med jeres latter, fordi I valgte at læse med på bloggen, samtidigt med at I puttede børn.

Det er lige præcis DÉT der gør det hele værd for mig, når jeg sidder og taster bag bloggen. Skide være med magasiner, journalister og LIVE TV. I er dem der betyder noget og giver mig lyst til, at sætte mig bag tastaturet. Jeg ELSKER jeres søde beskeder, smileys og likes.

Skide mange gange tak for jer. Tak. Bare tak! Og tak til Dorte som sendte ovenstående besked! Og kæmpe TILLYKKE med at du gav canceren baghjul!!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

6 kommentarer

  • Claus

    Hov du har enkelt mandlige læsere 😀👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det også bare fantastisk når noget man gør betyder noget for andre, gør en forskel. Skønt at folk skriver det til dig.
    og dejligt at høre Dorte er erklæret kræftfremkaldende, håb og latter skulle betyde meget i helbredelse, måske har du været medicin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise R

    Og tak for endnu et smil herfra 😀
    Rigtig god weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Tak igen, jeg er da glad for også si kunne glæde dig😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En honningkrukke, en ja-hat og en fuld blondine.