Hvorfor hedder de egentlig Kummefryseren og Mandlen?

Altså lad mig starte med at sige, at det ikke er noget vi render rundt og kalder dem her hjemme. Kirkekontoret gik simpelthen ikke med på idéen (sarte skiderikker), trods gentagne forsøg på at overbevise dem om, at det da er flotte nordiske navne der afspejler de nordiske aner og den nordiske kultur.

Spøg til side 😉

Jeg ved faktisk ikke hvordan det hele egentlig startede… Altså hvornår jeg her i blog-land, begyndte at kalde dem for Kummefryseren og Mandlen. Men navnene er hængt ved. Jeg får dog ofte spørgsmål fra jer om, hvorfor jeg egentlig kalder dem det 😉 Senest som kommentar i dette indlæg, hvor jeg opfordrede jer til at smide nogle spørgsmål i min retning, hvis det var I lige lå inde med nogle. Nogle har måske luret den – hvorfor jeg kalder dem Kummefryseren og Mandlen. Men lad os da lige tage den én gang for alle.

Når man tager en stram trøje på, placerer man automatisk hagen ned mod brystkassen, idet man hiver skidtet ned over hovedet, ik’? Ellers ville det være et fandens hyr at få trøjen ned. I kan jo eksempelvis prøve at lade være at bøje hovedet, næste gang i tager trøje på og måske endda prøve at dreje hovedet til den ene side! I vil nok opleve, at I skal trække ret hårdt og i lang tid, hvis I stædigt holder fast i, at trøjen SKAL ned over hovedet på den måde…

– På samme måde er det med babyer, når de vælger at tage afsked med den ét-værelset (læs: livmoderen), gør et pitstop ved bækkenet og derefter aflægger vagina et besøg, inden de forlader etablissementet og beriger forældrene med deres selskab. De kommer simpelthen bedst igennem den snævre sti, ved at bøje hagen ind mod brystkassen. På den måde er de så smalle som muligt, så de lettere kommer igennem bækkenet (og det er i øvrigt også “rarere” for moderen). Min datter på nu 6 år, skulle fanden fiseme ikke bøje noget som helst hovedet på vej ud. Hun lå som hun lå og havde tilsyneladende ikke læst bogen om, hvordan man sniger sig ud på nemmeste vis. Det betød altså at fødslen varede i godt og vel 2 1/2 døgn, inden vi kunne stikke hende en high-five og byde hende velkommen til verden. Hun stod helt og aldeles skævt med sit hovedet, så livmoderen arbejdede på højtryk og i længere tid end gennemsnittet. Så ja, det føltes ærlig talt lidt som at…ja, skide en Kummefryser. Deraf navnet Kummefryseren.

Da Mandlen derimod blev født (…I kan nok gætte jer til det), ja der var jeg i Frederiksberg centeret kl. 16 og sukkede efter nye støvler i butiksvinduerne. Og klokken 22 et-eller-andet lå jeg med en bebs i armene. Som Lillefar jo i øvrigt greb, da babykanonen affyrede i badekarret på Hvidovre hospital. Så i modsætning til første fødsel, smuttede jeg temmelig meget en mandel. To meget forskellige fødsler! Læs om Kummefryserens fødsel HER og om Mandlens HER.

Så ja, derfor bliver de kaldt det de gør her på bloggen 😉 Jeg har jo som én af de få mor-bloggere derude nemlig valgt, ikke at bruge navne og/eller billeder af mine børn. Det skrev jeg mere om for nylig HER.

Og fortæl mig så lige…har du en Kummefryser eller en Mandel der hjemme?

😉

---

Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog