Skal vi snakke lidt om sukkerpolitik i børneinstitutionerne?
Såååeh…nu kommer der et lidt ømtåleligt emne (for nogen!). Jeg er heldigvis ligeglad, jeg kan gemme mig her bag min computer. Og jeg har hemmelig adresse, så jeg kan undgå eventuelle vrede mødre der kommer og smider våde ammeindlæg mod min hoveddør. Ha!! 😜
Spøg til side. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig lige at åbne op for sukker-debatten. Hvorfor? Fordi at jeg egentlig er lidt undrende. Lad mig starte med at sige at jeg ikke selv er sukkerforskrækket (bare rolig, der kommer et “men”). Vi kan godt finde på at spise en slikkepind i hverdagene. I søndags drak vi cola, fordi mine børn fandt ud af at ‘det der mørkebrune’ der var i min kaffekop ikke var kaffe, som jeg ellers havde bildt dem ind (the perfect crime). Det var kold og dejlig cola, perfekt medicin til de tømmermænd jeg havde erhvervet mig. Så de fik et glas og jeg får ikke så meget som en pulsstigning af det. Til gengæld kører vi ellers generelt med “ingen slik i hverdagene, kun fredag” (altså for børnene…).
MEN…
– I den børnehave som Mandlen går i (som jeg vil vove at påstå er verdens bedste børnehave!), er der en ret klassisk sukkerpolitik. (Har jeg i hvert fald erfaret, når jeg har talt med mine veninder der også har børn). Som derfor nok er at sammenligne med mange andre børneinstitutioner.
Det er tilladt at have lidt sukkerholdigt med til fødselsdage (fx en is eller flødeboller). Men hvis man tager noget med i madpakken, der har været inden for en 10km radius af en kakao plante, bliver man som forældre skudt, hængt og derefter rullet i gamle bleer fra skraldespanden.
Jeg blev naturligvis lidt overrasket over at få en (meget venlig!) løftet pegefinger fra en pædagog, fordi at jeg en dag havde givet Mandlen en økologisk riskiks med, der på den ene side havde mørk chokolade………what a freaking ravnemor!! EN ELLER ANDEN MELD HENDE TIL KOMMUNEN!! Jeg tør slet ikke fortælle om dengang han fik en müslibar med, hvor der var stykker af mørk chokolade at spore (hvis man altså havde en lup og kiggede på varedeklarationen).
Fair nok…regler er regler. Og som jeg også har ytret over for børnehavens personale, så er vi egentlig bare den slags forældre der makker ret, selvom vi er uenige. Så alt godt! MEN…ironien vil at jeg hver morgen, når jeg åbner skabet for at tage Mandlens morgenmad ud (fuldkorns havrefras og/eller øko havregryn) bliver mødt af stribevis af pakker med Cheerios og Guldkorn. Kan I se ironien?
Og nu må du nok hellere sætte dig ned… For kald os bare uansvarlige forældre…men af og til spiser vi mørk pålægschokolade på vores fuldkornsbolle om morgenen.
Jeg er bevist om at disse ord muligvis vil medføre en §et-eller-andet og at de sociale myndigheder nok om lidt vil banke på vores dør og fratage os forældremyndigheden. Men jeg vil dog alligevel vove den påstand, at et stykke mørk pålægschokolade er bedre end en skål cheerios…?
Hele min pointe er: For faen’ altså…hvordan kan man skelne på den måde? Hvorfor må man ikke give en spinat-pandekage med på madpakke, blot fordi de andre børn bliver jaloux på ordet “pandekage”? Men at italesætte morgenmads problematikken (Cheerios og Guldkorn), er som at starte en ny israel-palæstina konflikt og noget der rammer forældrene helt fundamentalt? Jeg forstår det ikke.
Og hey, lad mig lige stadfæste én ting: Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad andre spiser til morgenmad. Jeg sover trygt om natten, selvom Viohla-sophia fra Gul stue spiser Guldkorn til morgenmad. Jeg ved nemlig godt at Guldkorn og fremtidig udvikling af empati og næstekærlighed ikke går hånd i hånd. Lige så vel som jeg er ret sikker på at jeg ikke bliver dømt for at servere fuldkornspasta for mine børn. Men jeg synes det er ironisk at en økologisk riskiks der har kysset lidt med en kakao plante skal diskrimineres, hvis man samtidigt accepterer Cheerios og Guldkorn. Og så er jeg lidt træt af at være den nederen mor, der siger nej til mit barn, når han spørger om han ikke også må få “de der runde dimser med sukker på til morgenmad“.
Igen: Jeg diskriminerer ingen, lige så vel som jeg gerne vil se mig fri for at blive diskrimineret. Jeg forstår bare ikke den type sukker-politik. Altså jeg mener… Det er vel alt eller intet?
Jeg vil MEGA gerne høre din mening!
Og når du er færdig med at kommentere i nedenstående kommentarfelt, så klik lige ind og (gen-) læs DET HER indlæg 😜
Følg med i Lillemors univers her:
Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog
Åh den med pandekagen har jeg selv prøvet. Det var rester fra aftensmaden. (madpandekager) der kom lederen ud med den da jeg hentede min søn.. Hængende mellem to fingerspidser.. Talte total ned til mig og sagde “det der vil vi aldrig se igen” jeg blev så mundlam, at jeg kun fik sagt nå, hvilket jo heller ikke skabte den bedste relation til hinanden. men så så jeg morgenmaden en idag.. Så fattede jeg ingenting, sukker sukker sukker.. Og min dreng var vant til havre grød.. Så valgte jeg fremadrettet at give ham præcis med hvad jeg havde lyst til, indenfor for hvad der var sundt og ikke hvad der måske kunne have været usundt.. Og så bad jeg dem om ikke at rette henvendelse til mig igen så længe de serverede den slags morgenmad. Det holdte de, men jeg var ikke deres favorit mor. Vi har ikke den med slik om fredage her, fordi min erfaringer hvis ungerne selv har Valgt er det sådan noget total farverigt slik, som får dem til at kravle på væggene, og om fredagen vil vi alle gerne slappe helt af. Men i løbet af ugen får de og så er det som regel om eftermiddagen. Jeg er slet ikke hysterisk og bliver det heller ikke.