Sådan er det (i virkeligheden!) at være forældre til et skolebarn!
Jeg føler, at det er min borgerlige pligt som mor at advare orientere mine medmødre om, hvorledes det er, at have et barn der starter i skole. For i morgen er der tusindvis af unge, smukke børn, der begiver sig afsted mod 0. klasse iført Elsa-skoletaske, snotnæse og et rødt æble under armen.
Som indehaver af det sorte bælte inden for moderskab, vil jeg derfor præsentere jer – forsvarsløse og uvidende forældre til kommende skolebørn – for de sætninger, man som forælder (nærmest kun) støder på, når man på et split sekund får titlen som indehaver af et skolebarn.
I må hellere sætte jer ned, inden I læser nedenstående. Det gør heller ikke noget, hvis I tager et glas vin inden… Det kan være barsk læsning. Here it goes:
Må jeg få en legeaftale?
Eeeeeej, moooaaaar?!! (Der er ikke nødvendigvis nogen som helst årsag til at sætningen kommer… Det kan skyldes noget så simpelt som blot jeres eksistens, eller hvis I er så flabede at spørge, hvordan dagen eksempelvis er gået). Med sætningen følger dette blik:
Jeg hader ALT det jeg får med i madpakken!! (efterfulgt af trampen gennem huset og et smæk med døren). I kan lige så godt vænne jer til, at I partout laver en lorte madpakke, om så I serverede gammeldags langtidsstegt oksesteg med brasserede kartofler, årstidens grønt og skysovs. Silas’ madpakke vil ALTID være bedre, også selvom han får nudler med på madpakke, og ikke har noget kogt vand at kaste over dem.
Må jeg få en legeaftale?
Ej, what mor?! Igen: Bare fordi.
Jeg vil gerne være YouTuber, når jeg bliver stor.
Jeg vil ægte gerne gå til håndbold, jeg lover! (to dage efter:) Jeg vil ægte gerne gå til dans, jeg mega meget ægte lover det!
Må jeg få en legeaftale?
Eeeeej, skal vi virkelig have det til aftensmad?!! (efterfulgt af trampen gennem huset og et smæk med døren).
Det er bare mega herre meget TARVELIGT!! (Denne sætning kunne eksempelvis komme, hvis I spurgte, om han/hun vil række jer skålen med pasta).
Indsæt-selv-lyden-af-et-suk-og-tilføj-et-rul-med-øjnene (det kommer fx gerne som en reaktion på spørgsmålet: ”Hvad kunne du tænke dig til aftensmad, skat?”. (FANDME heller ikke i orden at spørge om, altså!!)
What ægte?
Må jeg få en legeaftale?
Jeg LOVER at jeg gerne vil gå til ridning!
Jeg tror at jeg flytter hjem til Malou…
Hvornår må jeg få en telefon? Men Sofie, Karla, Magnus, Thor, Kaja, Erik, Anna, Signe, Cecilie, Asker, Fie og Liva har en telefon!!! (efterfulgt af trampen gennem huset og et smæk med døren).
Det siges at kun en Excorsist, Lola Jensen eller rødvin kan kurere ovenstående. Jeg har personligt forsøgt mig med punkt nummer tre, og det virker fortrinligt! #SelvTak #NuErIAdvaret.
Det var alt for nu! Held og lykke i morgen… Har du lyst, kan du bruge et par minutter mere på at læse indlægget: “Når fremmede mænd piller på ens babser“
Følg med i Lillemors univers her:
Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog
skønt så er jeg da ikke ene om at leve det liv.
at være mor er bare altid skønt, eller hvordan det nu er. selv med et barn på efterskole, kan man næsten hører øjet rulle, når der ringes og ungen vil vide “hvorfor der ikke er nogen hvide trøjer i hans skab” tja, måske fordi du ikke tog nogen med hjem så de kunne blive vasket……… hvorefter der tydeligt kan høres at øjet bliver rullet og sukket er meget dybt, for det er da utroligt at have så dum en mor….