Skal børn have (betalte) pligter i hjemmet?
Okay, nu vil jeg rigtig gerne høre jeres mening. Hvornår skal børn begynde at hjælpe (sådan rigtig) til i hjemmet? Og hvornår skal de begynde at have lommepenge…?
Skal børnene “aflønnes” med lommepenge, for de pligter de udfører, eller skal de lære, at ting som at tømme opvaskemaskinen er en ulønnet pligt, som alle i huset skal hjælpe til med?
Kummefryseren er blevet 8 år og netop startet i 2. klasse. Derfor er det jo et passende tidspunkt at begynde på lidt (flere) pligter hjemme i huset. Ellers udvikler hun sig jo til at blive en diva som sin mor. Men jeg er vitterligt i vildrede. For naturligvis skal børn lære, at de skal bære brugte middags tallerkener væk fra spisebordet. De skal også lære, at brugte strømper skal NED i vasketøjskurven og ikke ved SIDEN af vasketøjskurven, som børn ellers generelt sætter en stor ære i. De skal jo gerne få en forståelse af, at familielivet er et holdspil, og at vi hjælper hinanden.
Jeg har dog erfaret, at rigtig mange forældre honorerer deres børn for simple opgaver i hjemmet. Man laver eksempelvis et skema, hvor man kan sætte X ud fra “Har tømt opperen” og så scoret 5kr.
Men så er det jeg tænker… er det ikke lidt forkert, at de skal have penge for at hjælpe til i hjemmet? Eller hvad? Sender det ikke et sært signal?
Umiddelbart er jeg mest tilhænger af, at de får et fast månedligt beløb i lommepenge. Der ud over kan de få nogle faste pligter. Vi har eksempelvis besluttet, at Kummefryseren skal have en ugentlig maddag, tømme opvaskemaskinen i ny og næ og gå ud med skraldet.
Men jeg ANER ikke hvad der er det rigtige. Derfor vil jeg rigtig gerne høre, hvordan I gør hjemme ved jer? Måske I kan inspirere nogle andre mødre! Og mig ikke mindst!!
Følg med i Lillemors univers her:
Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog
Man kan vende den om og sige: Hvis de ikle tjener deres lommepenge på at hjælpe med pligter, skal de så bare have pengene forærende? 😊 Min datter har fået penge for sine pligter siden 1. Klasse, hun er loge startet i 2. Det er som regel en krone eller 2 hun får per ting hun laver. 😊